Glostrup by og vandtårn

10,6 km fra Københavns Rådhusplads: Glostrup vandtårn fra 1905 markerer samtidig starten på den gamle bykerne i Glostrup. Indtil forstæderne for alvor begyndte at skyde op omkring København i slutningen 50'erne og starten af 60'erne var Glostrup og Hedehusene de eneste rigtige byer på hovedvej 1 mellem København og Roskilde. I Glostrup kan man stadig visse steder tydeligt fornemme den gamle hovedgade med de lave huse langs hovedvejen. Bemærk også neonlamperne, som i 60'erne og 70'erne blev hængt op over de fleste store indfaldsveje til København. I efteråret 2001 forsvandt neonrørne fra Roskildevej, og blev erstattet med orange halogen-gadelys. Cirka 600 meter før man passerer vandtårnet, kan man på højre hånd finde den store 10 kilometersten, der markerer afstanden til Rådhuspladsen. Hver hele 10 kilometer fra København til Korsør er markeret med store kilometersten. Tekst og fotos: Henrik Lange, highways.dk

Tilbage