Det hvide vandtårn Fredericia

Fra Det Hvide Vandtårn på Prins Georgs Bastion på Fredericia Vold, får man den smukkeste udsigt over Fredericia, voldanlægget og Lillebælt. I 1863 blev bastionen ombygget efter nye militære idealer. På dets top af ustabil jord opførtes vandtårnet i 1908. For at give tårnet stabilitet udførtes de bærende dele af armeret beton ? en byggeteknik der da var helt ny i Danmark - Teknikken har vist sig god, for tårnet kan nu snart fejre sin 100 års dag. For opførelsen stod entreprenørfirmaet Gudnitz fra København. Vandbeholderen rummede i sin tid 440 m3 vand. Nu er det taget ud af drift. På toppen kan man nyde sin madkurv 44 m over gaden. Der er borde og stole til formålet. Stedet er også velegnet til receptioner etc.

Tilbage